Vedisk fonologi

Indholdsfortegnelse

Accent
Vokaler – korte – lange
Diftonger
Nasaler 
Likvider
Lukkelyde – labialer – dentaler – palataler – velarer
Laryngaler

Accent

I vedisk bevares den indoeuropæiske frie accent. At accenten er fri, vil sige, at den ikke er bundet af en fonologisk regel,  som feks. initialbetoning eller accent på andensidste stavelse. Det kalder man en bunden accent, og det får vi i klassisk sanskrit, hvor accenten ligger fast på sidste eller næstsidste stavelse efter et system, der minder meget om det latinske.

Der er ingen forkortelse eller bortfald af ubetonede vokaler i vedisk; til gengæld er flere vokaler blevet til a eller ā.

---

Vokaler

I vedisk er PIE *a, *o og *e faldet sammen i a; langt *ā, *ō og *ē er faldet sammen i ā. Den eneste undtagelse er,  at *o > ā iflg. Brugmanns lov.

Korte vokaler

PIE  *a  > ved. a

Gælder også IE *a og *o fra *e efter *h₂ eller *h₃

 ájra- ‘mark’; got. akrs ‘mark’, lat. ager, gr. ἀγρóς < ie. *h₂ag̑-ro-

PIE *e > a

janas- ‘slægt’ gr. γένος, lat. genus < *ĝénh₁–os-

nábhas- ‘sky’ gr. νέφος, lat. nebula, oht. nebul ‘tåge, mørke’ < *nebʰ-e/ol-

ásti 3sg. ‘er’ gr. ἐστί, got. ist, lat .est < *h₁és-ti

saptá ‘syv’ gr. ἑπτά, got. sibun, lat. septem < *septḿ̥

dáśa ‘ti’ gr. δέκα, got. taihun lat. decem <*déḱm̥

bhárati 3sg. ‘bærer’ < *bʰér-e-ti gr. φέρω, got. bairan lat. ferō, ferre ‘at bære’

 – spor af indoeuropæisk *e: se palatalisering længere nede.

PIE *o > a

páti– gr. πόσις m. ‘herre’; πότνια ‘frue’, got. bruþ-faþs ‘brudgom’ < *pótis

katará– ‘hvilken’ got. ƕaþar gr. πότερος < *kʷótero–

ratha– ‘vogn’ < *rot-h₂-o– afl. af *rot-eh₂–, jf. lat. rota ‘hjul’; germ. *raþa-, ohty. rad

prá ‘foran , fremad’ < *pró, jf. gr. πρό, got. fra osv.

– men *o > ā  i åben stavelse – Brugmanns lov

Feks. i 3sg. perfektum

3sg.pf.  ja-ghā́n-a < *g^we-g^whón-e

Eller gennemgående i kausativen

mānáyati lat. moneō PIE *mon-éi̯e-ti ‘at betænke’

bhāráyati gr. φορέω PIE *bʰor-éi̯e-ti ‘få til at bære’

sādáyati got. satjan PIE *sod-éi̯e-ti ‘sætter’

PIE i > i; PIE  i̯ > y

páti– m.; gen. pátyur ‘herre’, gr. πόσις (f. πότνια); IE *potis

ávi– m.; gen. ávyas ‘får’, latin ovis IE *h₃ou̯is

yakŕ̥t n.; gen. yaknás ‘lever’ lat. jecur gr. ἥπαρ *i̯ēk^w-r̥

PIE *u  >  ved. u; PIE *u̯ >  v

rudhirá- ‘rød’ gr. ἐρθυρός, lat. ruber; IE *h₁rudʰró- 

náva- ‘ny’; gr. νέος, lat. nouus; IE *néu̯os; jf. got. niujis, ono. nýr *neu̯-i̯o–

áśva- ‘hest’ lat. equus, gr. ἵππος, got. aiƕa-tundi f. ‘tornebusk’< ie.*h₁ék̑u̯o-

mádhu– gr. μεθυ lit. medùs germ. *medu-, da. mjød < ie. *medʰu-

---

Lange vokaler

PIE ā og *ah₂  > skt. ā 

bhrā́tar- got. broþar- ‘bror’ *b^hráh₂-ter-

mā́tar-, ‘moder’; got. *moþar, lat. māter < PIE *mah₂-tér-, 

PIE ō og *oh₃ > skt. ā

pād (nom.sg.) ‘fod’;  jf. got. fotus (m. u-st.) < gm. fōt- < ie. *pōd-/pod-/ped-

vā́c- ‘stemme’ med gen. vācáḥ < *u̯ōkʷ-s *u̯okʷ-ós; jf. lat. uōx, uōcis,  gr. ὂψ, ὀπός f. ‘ord, stemme’.

PIE *ē og *eh₁  got.  ē <e>

 …

PIE *ih > skt ī 

jīvá-; lit. gyvas,lat. uīuus 

PIE *ū, *uh > skt. ū

mūḥ ‘mus’ < PIE *mūs; jf. lat.mūs gr. μῦς

---

Diftonger

De indoeuropæiske i- og u-diftonger, ei̯ *oi̯ *ai̯og *eu̯ *ou̯ *au̯,  udvikler sig parallelt.  Først bliver e i alle disse diftonger til a, så vi ender med to diftonger *ai̯ og *au̯. De har hver to realiseringer:

• Før vokal er de reelt ikke diftonger; her forbliver de ay og av
• Før konsonant bliver *ai̯ til e og *au til o

PIE *ei̯ *oi̯ *ai̯ > IIr *ai̯> ved. ay /__V, > e/__C

1sg.pf. véda ‘jeg ved’ < *u̯oidh₂e; jf. got. 1.sg.præt.præs. wait; gr. 1sg οἶδα

Vekslen mellem ‑i-, –e– og ‑ay– spiller en rolle i  i-stammerne; således śúci– ‘strålende’:

Nom.sg. śúcis < *is
gen.sg. śúcés < *-ei̯-s
nom.pl. śúcayas *-ei̯es

PIE *eu̯ *ou̯ *au̯ > IIr *au̯ >  ved. > av /__V,  o/__C

Jf. feks. i- og u-stammernes endelse; eksemplet er madhu– adj. ‘sød’

nom.sg. mádhus < *-us
gen.sg. mádhos< *-eu̯-s
nom.pl. mádhavas < *-éu̯-es

---

Nasaler

De to konsonantiske nasaler, *n og *m, forbliver som hovedregel uforandrede.

Sonantiske/syllabiske  nasaler

PIE *m̥, *n̥  falder sammen i ved. a

dáśa ‘ti’ gr. δέκα, got. taihun lat. decem <*déḱm̥

 saptá ‘syv’ gr. ἑπτά, got. sibun, lat. septem < *septḿ̥

---

Likvider

De indoeuropæiske likvider, r og l, er i de indoiranske sprog generelt faldet sammen i *r; men protoindoiransk må have kendt forskellen, for i nogle indiske dialekter findes begge fonemer. Til tider finder vi også l < *r.

Konsonantiske likvider

PIE *r > ved. r

bhárati 3sg. ‘bærer’ < *bʰér-e-ti gr. φέρω, got. bairan ‘at bære’, lat. ferō, ferre ‘at bære’

PIE *l > ved. r

róhita-/lóhita-; rudhirá < *h₁rud^h-ró-; jf. lat. ruber, gr. ἐρυθρός. Got. rauþs‘rød’ < *h₁rou̯dʰ-o-

skt. loka-/rocas- m. ‘verden, åbent rum’ < PIE *lou̯ko-; jf. lat. lūcus

Sonantiske likvider

PIE *l̥ > ved. *r̥

 vr̥ka- ‘ulv’ < *u̯l̥kʷo-; gr. λύκος; lat. lupus; da ulv,  got. wulf 

PIE *r̥ > ved. r̥

 r̥kṣa ‘bjørn’; lat. ursus, gr. ἄρκτος

---

Lukkelyde

Skema over udviklingen fra indoeuropæisk til sanskrit

PIE lukkelyde + s					→	Indiske lukkelyde + ś og h
p	ph	b	bh			p	ph	b	bh
t	th	d	dh	s		t	th	d	dh	s
						ṭ	ṭh	ḍ	ḍh	ṣ
k̑		ĝ	ĝh			c	ch	j	jh	ś
k	kh	g	gh		{	k	kh	g	gh
kw		gw	gwh
										h

Grøn = fonemet er den uforstyrrede refleks af det tilsvarende  indoeuropæiske fonem, dvs. det har bevaret det oprindelige artikulationssted/den opr. artikulationsmåde (dog har labiovelarerne mistet rundingen).
Blå = fonemet er den uforstyrrede refleks af et indoeuropæisk fonem, men har  fået nyt artikulationssted/ny artikulationsmåde.
Rød = fonemet er opstået sekundært i indisk. 

Labiale lukkelyde

Ukonditioneret udvikling

PIE p, ph, b, bh > OIA p, ph, b, bh

p

pád– (nom.sg. pā́d) lat. pēs, got. fot, da. fod < *pod-/ped-

saptá ‘syv’ gr. ἑπτά, got. sibun, lat. septem < *septḿ̥

prá ‘foran, fremad’IE *pró; lat. prō, gr. πρό

  ph

– en sjælden lyd

√sphr̥‘støde fra sig’ 3pl. sphuranti*sp^herhHlat. spernō‘støde fra sig’

b

– også en sjælden lyd

bála-‘kraft’; lat. dēbilis; russ. bolsjoj

bh

bhrā́tā ‘bror’ got. broþar, lat. frāter

bhárati ‘bære’ got. bairiþ, lat. ferō gr. φέρω

Grassmanns lov

Producerer b, der jo ellers er en sjælden lyd. Typisk i reduplicerede verber:

bí-bharti redupliceret præsens til *bʰer: bʰi-bʰer-ti

Bartholomaes lov

bh + t → bdh = regressiv assimilation af stemthed og aspiration:

stabdhá- to-prtc. ← sta(m)bh

dabdhá to-prtc. ← da(m)bh‘skade’

ubdhám– to-prtc. ← ubh ‘binde’

---

Dentale lukkelyde

Ukonditioneret udvikling

PIE t, th, d, dh > OIA t, th, d, dh

t

tráyas‘tre’; jf.  lat. trēs, got. þreis*, ono. þrír osv. < *tréi̯es

bhrā́tā ‘bror’ got. brothar

pitā́ ‘far’ got. fadar, lat. pater

d

dáśa ‘ti’ gr. δέκα, got. taihun, lat. decem <*déḱm̥

d^h

dháyati ‘at die’ da. die

dhránati ‘drøne’ da. drøne

mádhu- gr. mέθυ‘vin’, da. mjød, eng. mead

Grassmans lov

Producerer d ← dh og t ← th; typisk i reduplicerede verber

dá-dhāti ‘sætter’  ← dhā-  < *dʰeh₁; jf. gr. τίθημι

tíṣṭhati ‘stiller, står’  ← sthā– < *stʰah₂- ; jf. gr. ἵστημι

Bartholomaes lov

dh + t → ddh — progressiv assimilation:

 buddhá- (budh-ta-) ← budh ‘vågne’ gr. πυνθάνομαι, πεύθομαι ‘blive klar over’

 kruddhá-(krudh-ta-)← krudh ‘være vred’

---

Palatale lukkelyde

Ukonditionerede udviklinger

Indisk:

• *k̑ > ś
• * ĝ > j
• *ĝh > h 

k̑

śván– ‘hund’; ‘hund; gr. κύων; lat.canis; got. hunds 

dáśa‘10’; got. taíhun, gr. δέκα, lat. decem< ie. *dék̂m̥(t)

śatám ‘100’; got. hund, av. satəm, gr. ἑκατόν, lat. centum, oir. cēt, lit. šim̃tas< *k̑m̥tóm

ĝ

jā́nu- ‘knæ’; av. zānu– gr. γόνυ; knæ

janas- ‘slægt’ gr. γένος, lat. genus < *ĝénh₁–os-

ĝ^h

 hotar-‘offerpræst’ *ĝʰeu̯-ter- av. zaotar; gr. χέω, got. giutan, da. gyde

áṃhas-‘angst’ lat. angustus‘snæver’ tysk eng ‘snæver’

Grassmanns lov

Producerer j fra *ĝ^h:

hā ‘forlade’; pr. jáhāmi; av. zazāmi; pf. jáhāda. gå< IE *ĝʰeh₁

hīḍ ‘være vred’ pf. jihīḷa < IE *ĝ^hei̯sd-

---

s + k̑ > c + ch (avestisk s)

PIE *sk̑e/o-præsens:

gam ‘gå’: *g^wm̥-sk̑e-ti> gácchati, ungav. jasaiti, gr. βάσκε

 yam ‘at udstrække’: *i̯m̥-sḱ-éti > yáchati 

  ś, j → ṣ /__t (av. š)

aṣṭā́ ‘8’ av. ašta

 viṣṭá– (viś+ta-) ← viś– < *u̯ei̯k̑- ‘gå ind i’

rā́ṣṭi 3sg. ← rā́j+ti ‘herske’ < IE*h₃reg̑– (jf. lat. rēx ‘konge’)

 Bartholomaes lov

Bartholomaes lov giver nogle vanvittige former i sanskrit

h + t → :ḍh

sāḍhá- (sah+ta-)← sah- ‘besejre’ *seǵʰ-

ūḍhá- (uh+ta-)← vah- ‘køre’ < *u̯eǵʰ- (samme rod som i lat. veh-iculum)

---

Velære lukkelyde

Labiovelarer faldt sammen med de almindelige velarer, dvs:

PIE *k, *kʷ, *kh, *g, *gʷ, *gh, *gʷʰ > OIA k, kh, g, gh 

Som udgangspunkt er disse velære lukkelyde uforandrede, men de har en palataliseret variant:

• k ~ c
• g ~ j
• gh ~  h

Den palataliserede variant optræder foran gammel palatalvokal.

Uforstyrrede reflekser ses i:

k 

kravíṣ– ‘råt kød’ oksl krъvь‘blod’ da. råoht. hrō

kʷ

kad jf. latin quod, og alle de germanske spørgende pronominer på hv–

cakra- ‘hjul’ = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheelono hjól, hvél(*kʷeləs-)

síṣakti 3. sg. ‘følge’; lat. sequor gr. ἕπομαι, got. saiƕvan ← sac- < *sekʷ-

k^h

– en sjælden lyd!

khálu‘sandelig’ ukendt etym

sakhā́ ‘ven, følgesvend’; dat. sakhyé*sekʷ-oh_₂-i/*sekʷh₂i-; lat. socius, germ. *sagja– ‘helt’, ono. seggr‘helt’

g

ugrá– < IE *h₂eug– ‘styrkes, blive stærk’; lat. augēre

bhóga- ‘glæde, nytte’ ← bhuj< *bheu̯glat. fungor‘nyder’

g^w

gáchati *g^wḿ̥-sḱe-ti; gr. βάσκε ‘kom!’; komme; samkvem; lat. veniō

gurú-‘tung’ *g^wr̥H-ú- ‘tung’; gr. βαρύς; got. *kaurus ‘tung’

 g^h

meghá- ‘sky’ < *h₃moi̯gʰ-o-; míh- gen. mihás ‘tåge’ < *h₃migʰ-; jf. gr. ὀμίχλη ‘tåge’ lit. miglà ‘tåge’

gʷʰ

ghnánti  3pl.impf.ind. *gʷʰnénti; hitt. kuenzi; gr. ϑείνω; lat. dēfendō; germ. *gunþi-, ono.

gunnr‘kamp’

---

Palatalisering

*k⁽ʷ⁾ > c /__ PIE *e, *i

 cid < *kʷid; latin quid

 cakra- ‘hjul’< *kʷekʷlo- = gr. κύκλος ‘kreds, hjul’; eng. wheelono hjól, hvél(*kʷeləs-)

catvā́ras ‘fire’ < *k^u̯etu̯ores; lat quattuor (gotisk fidwōr med f <p, dissimileret fra *hw-)

sac- ‘følge’ < *sek^w; sácate; síṣakti sáścati ‘følge’; lat. sequor, gr. ἕπομαι ‘følge’; got. saiƕvan ‘se’

 *g⁽ʷ⁾ > j /__ PIE *e, *i  

yunákti 3sg.  yuñjánti 3pl.; ←yúj- <*i̯eu̯g- ‘spænde for’

ójas- n. ‘styrke’ ugrá– ‘stærk’; lat. augēre, got. aukan < *h₂aug– ‘forøge’

jīvá-; lit. gyvas,lat. uīuus; got. quiwans akk. pl. ‘de levende’

*g^h> h /___ PIE *e, *i

drohati ‘bedrage’ ovf. drógha– ‘bedragerisk’ ←druh PIE dʰreu̯gʰ; oldsaksisk driogan, tysk betrügen (lånt ind i dansk fra middelnedertysk: bedrage)

han- ‘slå ihjel’< *gʷʰen; hánti; hitt. kuenzi; gr. ϑείνω; lat. dēfendō 

 *k⁽ʷ⁾ʰ > ch /__ PIE*e, *i ?

Ingen eksempler! Skt. chkommer i alle kendte tilfælde af forbindelsen *sk̑ og skrives derfor i sanskrit som en dobbeltkonsonant cch

---

Bartholomaes lov

dugdhá- ← duh ‘malke’ – med suffiks -ta-

dogdhrá- ‘malkespand’ –med suffiks -tra-

dógdhi < *dʰeu̯gʰ-ti; jf. 3pl. duhánti  ← duh ‘malke’

---

Laryngaler

Indoeuropæisk havde tre laryngaler, h₁, h₂ogh₃, der farvede vokalen *e på hver sin måde.

Imellem konsonanter blev de tre laryngaler til vokalerne *h̥₁, *h̥₂og *h̥₃ (skrives også *ə₁, *ə₂, *ə₃), der udviklede sig til ε, αog ο på græsk, og til ii indisk:

eh₁> ē

ved. dádhāmi ‘sætter’ < *dedʰeh₁-mi; jf. gr. τίθημι

eh₂> ah₂> ā

Ved. pātar- ‘en beskytter’ < *peh₂-tor-, jf.  lat. pāstor, Hitt. pahh-‘beskytte’;

eh₃> oh₃> ō > ā

Ved. dádāmi ‘giver’< *de-deh₃-mi, jf. gr. δίδωμι

Vokal plus laryngal

VHC/# > V̄C/#

dātar-m. ‘en giver’ < *dóh₃-tor-; gr. δώτωρ

vīrá-‘helt’ *u̯iH-ró-lit. výras (lat. vĭr, got. wairmed Dybos lov)

sūnú- m. ‘søn’; lit. sūnùs; got. sunus (medDybos lov)

iHV > iya

vr̥kíyam, akk.sg. til vr̥kīḥ ‘hunuvlv, ulvinde’< *u̯l̥kʷ ih₂-m̥

uHV > uva

bruvánti, ‘de sagde’ 3pl.impf. præs. til *mluh < *mluh-énti

tanū- gen.sg. tanúvas til tanū- ‘krop, selv’ < *ten-úh₂-os

Vokaliseret nasal/likvid plus laryngal

Som det kan ses, forlænger laryngalen forudgående fuldvokaler, inklusive iogu. I forbindelse med vokaliserede sonoranter er udviklingen lidt anderledes:

n̥HC > āC

jātá- ‘født’ < *g̑n̥h₁-tó- ← janⁱ– ‘føde, avle’ < *g̑enh₁-

m̥HC > āmC (!)

śrāntá-  ‘udmattet’ < *krm̥h₂-tó-  ← śramⁱ– < *k̑remh₂; jf. gr. κρέμαμαι

vāntá– ‘kastet op’ vamⁱ‘kaste op’ (impf. ávamīt) *u̯emh₁– jf. lat. vomeō;gr. έμέω

tāntá- ‘besvimet’ < *tm̥h-tó-  ← *temh-; måske samme rod som i támas-‘mørke’

n̥HV > anV

… sikre eksempler er lidt svære at finde.

m̥HV> amV

cakrā́ma, cakramúr pf. af kramⁱ–: ‘gå, skride fremad’ < *ke-kromHe, *ke-krm̥H-r̥s

upamá- < *up-m̥h₂o- ‘højest’; jf. got. auhuma

samá-‘samme’ < *sm̥(H)-o- < *sm̥(H)-; jf. gr. ἁμός‘nogen’ (bedre kendt fra οὐδαμός ‘ingen’), got. sums < germ. *suma-

r̥HC> īrC/ūrC

(jf. gr. ρη ρα ρω, nogle gange ολι)

Udviklingen til ūrV er betinget af en forudgående labial eller labiovelar – men der er undtagelser:

dīrghá- ‘lang’ < *dl̥h₁gʰ-o-; jf.  gr. δoλιχός (ἐν-δελεχής ‘langvarende’)

stīrṇá- < *str̥h₃-nó-← str̥-‘sprede’; jf.  gr. στρωτός, lat. strātus

gīrná- < *g^wr̥h₃-nó- ← *gṝ  ‘sluge’ gr. βιβρώσκω, lat. vorō

pūrvá- ‘forrest’ < *pr̥h₃-u̯ó-; jf. gr. πρωτός < *pr̥h₃-tó-

gūrtá-← gṝ  ‘besynge’ lat. grātus (gr̥nāti)

ū́rṇā– f. ‘uld’ < *h₂u̯l̥h₁-neh₂-; lat. lāna hitt. hulana-, lit. vìlna

pūrṇá-‘fuld’ < pl̥h₁nó-;  ← pṝ̥-< *pleh₁- ‘fylde’,  jf. lat. plēnus; got. fulls

r̥HV> irV/urV

gurú-adj. ‘tung’ <*g^wr̥Hú-; gr. βαρύς, got. kaurus

purú- adj. < *pl̥hú-, jf. gr. πολύς (o-eller nultrin som foreslået af Strunk)

Laryngal mellem konsonanter

h̥> i (hovedregel)

pitár- ‘far’; jf. gr. πατήρ

duhitár- ‘datter’; jf. gr. θυγάτηρ

h̥ > ī (uforklaret)

Feks:

Nasalpræsens:  pl̥-n-h-mós >pr̥-ṇ-ī-más

h̥> Ø i komposita og reduplicerede verber:

da-dh-máh ‘vi sætter’; jf gr. τίθεμεv

devá-tta- ‘gudgiven’  -*dh₃-to- δoτóς

h̥ > Ø/ # _

Kun græsk, armensk og frygisk bevarer laryngalerne initialt

nár-‘mand, helt’; gr. ἄνήρ < *h₂nēr

nāma- ‘navn’; gr. ὄvoμα < *Hnoh₃mn̥

Lukkelyd plus laryngal

CH₁_/₂ > C^h

sthā ‘stå’  < sth₂– via *(s)ti-sth_2-a-ti (gr. ἔστην)

rátha-‘vogn’ *roth₂-o-; jf. lat. rota < *rot-eh₂-

duhitár- f. ‘datter’ < *dʰugh₂-tér– (oldav. dugədar-), gr. θυγάτηρ

PIE Ch₃> C + stemt 

Denne regel applicerede i indoeuropæisk. Vedisk har et enkelt levn:

pā- ‘drikke’ → píbati (impf.kl. 1, som tíṣṭhati), pf. papáu; jf. lat. bibō, gr. πίνω,.