Gotisk nominalmorfologi

Indholdsfortegnelse

Nominer
Vokalstammer
De gotiske a-stammer < PIE o-stammer
De gotiske ō-stammer < PIE *ah₂-stammer (og devī-stammer)
De gotiske i-stammer < indoeuropæiske i-stammer
De gotiske u-stammer < indoeuropæiske u-stammer
Konsonantstammer
De gotiske r-stammer < indoeuropæiske r-stammer 

Nominer

Køn/genus: Gotisk har, ligesom proto-indoeuopæisk, tre køn/genera: maskulinum, neutrum og femininum.

Tal/numerus: Gotiske nominer bøjes ikke længere i dualis (men det gør veberne), så der er kun singularis og pluralis.

Kasus: Gotisk har fem kasus: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv og dativ.

De gotiske a-stammer < PIE o-stammer

På germansk bliver PIE *o jo til a, så det vi kender som den indoeuropæiske tematiske bøjning, eller o-stammebøjning, hedder på germansk “a-stammerne”. Ligesom på indoeuropæisk kan disse stammer være maskuline eller neutrale. Neutrum adskiller sig kun fra maskulinum i nominativ og akkusativ.

  ‘ulv’ m. ‘barn’ n. PIE
Singularis
nominativ wulfs barn *-os
vokativ wulf barn *-e
akkusativ wulf barn *-om
genitiv wulfis barnis (*-osi̯o) *-eso (pronominal endelse kendt fra slavisk)
dativ wulfa barna *-o-ei̯ > -ōi̯
Pluralis
nom./vok. wulfōs barna *-o-es > *-ōs
akkusativ wulfans barna *-o/ōm-s > *-o/ōns/n. *-ah₂
genitiv wulfē barne nok *-ii̯+ōm fra i-stammerne
dativ/ablativ wulfam barnam *-o-mos
De gotiske ō-stammer < PIE *ah₂-stammer

Med suffikset *-ah₂ dannes femininum til de tematiske stammer; så adjektiver, der i nom.sg. maskulinum og neutrum ender på *-os og *-om, ender i femininum på *-ah₂.

PIE *-ah₂ bliver først til *-ā, som bliver til *-ō på germansk. De feminine *ah₂-stammer udvikler sig altså til ō-stammer på germansk.

De indoeuropæiske “devī-stammer” dukker i germansk op som en variant af ō-stammerne, hvor der er -i i nominativ singularis og ellers bare et j før endelsen.

I germansk forkortes lange vokaler i sidste stavelse; derfor ender nom.sg. på -a < ā < *-ah₂ og -i <  *ī < *-ih₂. 

‘gave’ f. ‘bånd’ f.  Ie. endelse
Sg.
N giba bandi *-ah₂, *-i̯h₂
G gibos bandjos *-ah₂-as, *i̯ah₂-s
D gibai bandjai *-(i̯)ah₂-ai̯
A giba bandja *-(i̯)ah₂-m
Pl.      
N gibos bandjos *-(i̯)ah₂-as
G gibo bandjo *-(i̯)ah₂-om
D gibom bandjom *-(i̯)ah₂-mos
A gibos bandjos *-(i̯)ah₂-ns
De gotiske i-stammer < indoeuropæiske i-stammer

Relevante lydlove

  • *i > Ø/__#, N#, -s#
  • *ei̯ > germ. *ii̯> got. ī  <ei>
  • *-ei̯#og *-eis# > germ. *-ai̯ og *-ais#  

Køn: m., f., n., men neutrum er ikke belagt i gotisk

Sg. ‘gæst’ m. ‘køn’ f. ie. endelser
N gasts mahts *-is
G gastis mahtais M fra a-st. ; F *-ei̯-s(?)
D gasta mahtai M fra a-st.; F *-ei̯? Eller fra o-st.? Eller lok. på *-ēi̯?
A gast maht *-im
V gast   *-i
Pl.      
N gasteis mahteis *-ei̯-es
G gaste mahte *-(i)i̯-ōm? *-ei̯-ōm?
D gastim mahtim *-i-mos
A gastins mahtins *-i-ns
De gotiske u-stammer < indoeuropæiske u-stammer

Relevante lydlove:

  • Korte vokaler går jo tabt i udlyd og i sidste stavelse før -s og –m – måske bortset fra *u. Når man ser på u-stammernes bøjning, ser det  ud, som om *bevaredes i alle endestavelser.
  • *-eu̯> germ. *-au i sidste stavelse(således både Bjarne Simmelkær Sandgaard Hansen og Thomas Olander).
  ‘søn’ m. ‘hånd’ f. ‘kvæg’ n.
Sg.
N sunus handus faihu M *-us N *-u
G sunaus handaus faihaus *-eu̯s
D sunau handau faihau *-ēu̯ = lokativ
A sunu handu faihu M *-um N *-u
V sunu, -au     *-u, *-ou̯
Pl.        
N sunjus handus   *-eu̯-es > *-iwiz > *-ius/*-ijus
G suniwe handiwe   *-eu-om
D sunum handum   *-n-m̥is
A sununs handuns   *-uns

r-stammer (slægtskabsbetegnelser)

Udover u-stammen sunus har germansk arvet fire af de indoeuropæiske slægtskabsbetegnelser. De bøjes allesammen ens. Det drejer sig om:

  • *ph₂-tér- >fadar(men det gængse ord er atta, enn-stamme )
  • *bʰráh₂-ter-> got. broþar
  • *mah₂-tér-< ono. móðir(‘mor’ hedder aiþei på gotisk)
  • *dʰugh₂-tér– < got. dauhtar
  • *su̯é-sor-, som analogisk er blevet til *swes-tar > got. swistar

Lydregler:

  • *-ēr> germ. -ar

 

‘far’
N fadar *-tēr
G fadrs *-tr-os
D fadr *-tr-i
A fadar *-ter-m̥
V fadar *-ter
Pl.    
N fadrjus Fra u-stammerne (*-eu̯-es)
G fadrje Uklar
D fadrum Fra u-stammerne
A fadruns *-trn̥s

 

Dativ pluralis

Vi venter **faþurmed *r̥ > ur. Formen faþrum er vel analogi med de andre svage former, der alle har faþr, og med u-stammernes endelse -um. Det er i øvrigt ikke unormalt, at *-r̥– > *-uromstilles til *-ru-, hvis der er et analogisk pres fra resten af paradigmet, som her.

Måske indfydelsen fra u-stammerne skyldes, at ‘søn’ var en u-stamme?