Accent
Det allertidligste latin bevarede formentlig den indoeuropæiske accent. Men i det sjette århundrede før vor tidsregning kan vi se, at korte vokaler uden for første stavelse begynder at blive svækket. Deraf kan vi slutte, at latin (ligesom germansk og keltisk), begyndte at accentuere ordene på første stavelse (kaldet initialaccent).
Senere hen (ca. 300 år før vor tidsregning) fik latin et ny accentsystem – accenten flyttede til:
- næstsidste stavelse, hvis den var lang; eksempler: can-tā́-re ‘at synge’, au-dī́-re ‘at høre’, mo-nḗ-re ‘at advare’ – eller lukket: exém-plum ‘eksempel’, conféc-tus ‘fuldføre’
- tredjesidste stavelse, hvis den næstsidste var kort; eksempler: ré-gere ‘at styre’; con-fí-ce-re ‘lave’; condí-ci-ō
At en stavelse er lang vil sige, at den enten indeholder en lang vokal (V̄); at den er lukket, vil sige, at den indeholder en kort eller lang vokal fulgt af mere end én konsonant (VCC). En kort stavelse indeholder en kort vokal fulgt af én konsonant eller en anden vokal (V̆C).
Vokaler
Korte vokaler
Som sagt bevirkede initialaccenten, at korte vokaler uden for første stavelse blev svækket – hovedreglen er:
- I indre, åben stavelse blev alle de korte vokaler til i; det ser man feks., når man sammenligner et verbum som facere ‘lave’, der har a i første stavelse, med en præfigeret form som con-ficere ‘fuldende’: her er a blevet til -i-. En vigtig undtagelse er foran det velære l, “l pinguis“; her bliver alle kortovkaler til u i indre stavelse: sammenlign saltāre ‘springe’ med insultare ‘fornærme’. Her er –a- blevet til –u- .
- I indre, lukket stavelse blev alle de korte vokaler til e: perfektiums participium passiv til conficere hedder derfor confectus
- Lange vokaler bevares stort set uændret i indre stavelser; i sidste stavelse er det lidt mere kompliceret.
Eksempler på de vokalernes udvikling i første stavelse
Latin bevarer altså de indoeuropæiske vokaler i første stavelse – med visse undtagelser, af hvilke nogle nævnes her.
PIE * (h₂)a
Lat. ager ‘mark, ager ’< ie. *h₂ag̑–ro-; gr. αγρός, ved. ájra–, got. akrs
PIE *(h3)o
potis ‘i stand til’ < *poti- ‘herre’; gr. πόσις ‘herre’
octō ‘otte’, jf. gr. ὄκτω
oculus ‘øje’ *h₃okʷ-, jf. gr. ὄσσε‘øjne’ (dualis)
– før “l pinguis” får vi u :
multa < molcta ‘bøde’
– Efter initialt *u̯- bliver o > e
versāre ‘at vende’ hed tidligere vorsāre
PIE *(h₁)e
ferre ‘at bære, bringe’ < PIE *bʰér-; jf got. bairan, ved. bhárati
genus ‘køn, art’ < *ǵenh₁os, jf. gr. γένος
septem ‘syv’ < *PIE septḿ̥, jf. gr. ἑπτά
– før <nc> eller <ng> bliver e til i:
quīnque ‘fem’ < PIE *penkʷe, jf. gr. πέμπε
– før u̯ bliver e til o
novus ‘ny’ < *neu̯os, jf. gr. νέος; skt. náva-‘ny’; got. niujis, ono. nýr*neu̯-i̯o–
– efter initialt su̯- bliver e også til o:
somnus < *su̯opnos
soror ‘søster’< *su̯esor
– for l pinguis” bliver e > o > u
uult < volt < *u̯elt 3pers.sg.‘vil’; jf. uelle ‘at ville’
PIE *i
got. fisks ‘fisk’ (a-st.) < gm. *fiska- < ie. *pisko-; lat. piscis
PIE *u
jugum ‘åg’, jf. gr. ζυγόν, ved. yugám
ruber ‘rød’, gr. ἐρυθρός ‘rød’
Lange vokaler
PIE *iH
vīvus ‘levende < PIE *gʷih₃-u̯ó-s; jf. skt. jīvá-, lit. gývas
PIE *ū/uH
mūs ‘mus’ < PIE *mūs; gr. μῦς
PIE *ē/eh1
plēnus ‘fuld’ < *pleh₁-no-som vedisk prāṇa–
PIE *ō og *e/oh3
nōtus ‘kendt’ *gnoh₃-tó-som vedisk jñātá–
dōnum ‘gave’ < *doh₃-no-, jf. gr. δῶ-ρον
PIE *ā og *eh2
lat. frāter < *bhráh2-ter-, ved. bhrā́tar-, got. broþar- ‘bror’
lat. māter ‘moder’ < *mah₂-ter-, da. moder,, ved. mā́tar-
Noter
Det latinske | udtaltes velært, som i engelsk milk, før alle andre lyde end e, i og l. Denne udtale kaldes l pinguis.
Diftonger
Diftonger har en tendens til monoftongering:
*ai̯ > ae
*ei̯ > ī
*oi̯ > ū
*au̯ > au,
Men:
*eu̯/ou̯ > ū
(NB stærkt forenklet fremstilling)
Sonoranter
*m > m, *n > n, *r > r, *l̥ > l
*m̥ > em, *n̥ > en, *r̥ > or, *l̥ > ol
Obstruenter
Skema over udviklingen fra indoeuropæisk til latin
| PIE obstruenter | → | Latinske obstruenter | ||||||||
| p | b | bh | p | b | f | |||||
| t | d | dh | s | t | d | f / b | s | |||
| k̑ | ĝ | ĝh | c | g | h / f / g | |||||
| k | g | gh | ||||||||
| kw | gw | gwh | qu / c | v / gu | f-/-v-/-gu- | |||||
Konditionerede udviklinger:
*-dh– (og *-th-) > -b- i forbindelse med r, l og u (lat. ruber, skt. rudhirá-, da. rød)
*gh> f før u
*-gh– > –g– efter n
*kwo > co
*-gw– > –gu– efter n
*-VgwhV- > -VvV-
*-ngwh– > -ngu–
Sibilanten s
Rhotacisme
*VsV > VrV