Indholdsfortegnelse
Nominer
Vokalstammer
De gotiske a-stammer < PIE o-stammer
De gotiske ō-stammer < PIE *ah₂-stammer (og devī-stammer)
De gotiske i-stammer < indoeuropæiske i-stammer
De gotiske u-stammer < indoeuropæiske u-stammer
Konsonantstammer
De gotiske r-stammer < indoeuropæiske r-stammer
Nominer
Køn/genus: Gotisk har, ligesom proto-indoeuopæisk, tre køn/genera: maskulinum, neutrum og femininum.
Tal/numerus: Gotiske nominer bøjes ikke længere i dualis (men det gør veberne), så der er kun singularis og pluralis.
Kasus: Gotisk har fem kasus: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv og dativ.
De gotiske a-stammer < PIE o-stammer
På germansk bliver PIE *o jo til a, så det vi kender som den indoeuropæiske tematiske bøjning, eller o-stammebøjning, hedder på germansk “a-stammerne”. Ligesom på indoeuropæisk kan disse stammer være maskuline eller neutrale. Neutrum adskiller sig kun fra maskulinum i nominativ og akkusativ.
| ‘ulv’ m. | ‘barn’ n. | PIE | |
| Singularis | |||
| nominativ | wulfs | barn | *-os |
| vokativ | wulf | barn | *-e |
| akkusativ | wulf | barn | *-om |
| genitiv | wulfis | barnis | (*-osi̯o) *-eso (pronominal endelse kendt fra slavisk) |
| dativ | wulfa | barna | *-o-ei̯ > -ōi̯ |
| Pluralis | |||
| nom./vok. | wulfōs | barna | *-o-es > *-ōs |
| akkusativ | wulfans | barna | *-o/ōm-s > *-o/ōns/n. *-ah₂ |
| genitiv | wulfē | barne | nok *-ii̯+ōm fra i-stammerne |
| dativ/ablativ | wulfam | barnam | *-o-mos |
De gotiske ō-stammer < PIE *ah₂-stammer
Med suffikset *-ah₂ dannes femininum til de tematiske stammer; så adjektiver, der i nom.sg. maskulinum og neutrum ender på *-os og *-om, ender i femininum på *-ah₂.
PIE *-ah₂ bliver først til *-ā, som bliver til *-ō på germansk. De feminine *ah₂-stammer udvikler sig altså til ō-stammer på germansk.
De indoeuropæiske “devī-stammer” dukker i germansk op som en variant af ō-stammerne, hvor der er -i i nominativ singularis og ellers bare et j før endelsen.
I germansk forkortes lange vokaler i sidste stavelse; derfor ender nom.sg. på -a < ā < *-ah₂ og -i < *ī < *-ih₂.
| ‘gave’ f. | ‘bånd’ f. | Ie. endelse | |
| Sg. | |||
| N | giba | bandi | *-ah₂, *-i̯h₂ |
| G | gibos | bandjos | *-ah₂-as, *i̯ah₂-s |
| D | gibai | bandjai | *-(i̯)ah₂-ai̯ |
| A | giba | bandja | *-(i̯)ah₂-m |
| Pl. | |||
| N | gibos | bandjos | *-(i̯)ah₂-as |
| G | gibo | bandjo | *-(i̯)ah₂-om |
| D | gibom | bandjom | *-(i̯)ah₂-mos |
| A | gibos | bandjos | *-(i̯)ah₂-ns |
De gotiske i-stammer < indoeuropæiske i-stammer
Relevante lydlove
- *i > Ø/__#, N#, -s#
- *ei̯ > germ. *ii̯> got. ī <ei>
- *-ei̯#og *-eis# > germ. *-ai̯ og *-ais#
Køn: m., f., n., men neutrum er ikke belagt i gotisk
| Sg. | ‘gæst’ m. | ‘køn’ f. | ie. endelser |
| N | gasts | mahts | *-is |
| G | gastis | mahtais | M fra a-st. ; F *-ei̯-s(?) |
| D | gasta | mahtai | M fra a-st.; F *-ei̯? Eller fra o-st.? Eller lok. på *-ēi̯? |
| A | gast | maht | *-im |
| V | gast | *-i | |
| Pl. | |||
| N | gasteis | mahteis | *-ei̯-es |
| G | gaste | mahte | *-(i)i̯-ōm? *-ei̯-ōm? |
| D | gastim | mahtim | *-i-mos |
| A | gastins | mahtins | *-i-ns |
De gotiske u-stammer < indoeuropæiske u-stammer
Relevante lydlove:
- Korte vokaler går jo tabt i udlyd og i sidste stavelse før -s og –m – måske bortset fra *u. Når man ser på u-stammernes bøjning, ser det ud, som om *u bevaredes i alle endestavelser.
- *-eu̯> germ. *-au i sidste stavelse(således både Bjarne Simmelkær Sandgaard Hansen og Thomas Olander).
| ‘søn’ m. | ‘hånd’ f. | ‘kvæg’ n. | ||
| Sg. | ||||
| N | sunus | handus | faihu | M *-us N *-u |
| G | sunaus | handaus | faihaus | *-eu̯s |
| D | sunau | handau | faihau | *-ēu̯ = lokativ |
| A | sunu | handu | faihu | M *-um N *-u |
| V | sunu, -au | *-u, *-ou̯ | ||
| Pl. | ||||
| N | sunjus | handus | *-eu̯-es > *-iwiz > *-ius/*-ijus | |
| G | suniwe | handiwe | *-eu-om | |
| D | sunum | handum | *-n-m̥is | |
| A | sununs | handuns | *-uns |
r-stammer (slægtskabsbetegnelser)
Udover u-stammen sunus har germansk arvet fire af de indoeuropæiske slægtskabsbetegnelser. De bøjes allesammen ens. Det drejer sig om:
- *ph₂-tér- >fadar(men det gængse ord er atta, enn-stamme )
- *bʰráh₂-ter-> got. broþar
- *mah₂-tér-< ono. móðir(‘mor’ hedder aiþei på gotisk)
- *dʰugh₂-tér– < got. dauhtar
- *su̯é-sor-, som analogisk er blevet til *swes-tar > got. swistar
Lydregler:
- *-ēr> germ. -ar
| ‘far’ | ||
| N | fadar | *-tēr |
| G | fadrs | *-tr-os |
| D | fadr | *-tr-i |
| A | fadar | *-ter-m̥ |
| V | fadar | *-ter |
| Pl. | ||
| N | fadrjus | Fra u-stammerne (*-eu̯-es) |
| G | fadrje | Uklar |
| D | fadrum | Fra u-stammerne |
| A | fadruns | *-trn̥s |
Dativ pluralis
Vi venter **faþurm med *r̥ > ur. Formen faþrum er vel analogi med de andre svage former, der alle har faþr, og med u-stammernes endelse -um. Det er i øvrigt ikke unormalt, at *-r̥– > *-uromstilles til *-ru-, hvis der er et analogisk pres fra resten af paradigmet, som her.
Måske indfydelsen fra u-stammerne skyldes, at ‘søn’ var en u-stamme?