Indholdsfortegnelse
Nominer
Vokalstammer
Den latinske “anden bøjning” < PIE o-stammer
Den latinske “første bøjning” < PIE *ah₂-stammer
Rester af devī- og vr̥kī-bøjningerne på latin
Den latinske “tredje bøjning” < PIE konsonantstammer
Latinske r-stammer
Nominer
Ligesom germansk har latin haft initialbetoning, hvilket betød en generel svækkelse af sidste stavelse. Alligevel har latin bevaret relativt mange bøjningsendelser.
Køn/genus: Latin har, ligesom proto-indoeuopæisk, tre køn/genera: maskulinum, neutrum og femininum.
Tal/numerus: Latinske nominer bøjes i singularis og pluralis.
Kasus: Latin har seks kasus: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ. Nogle ord har også en lokativ, feks. domī ‘i huset; hjemme’
Den latinske “anden bøjning” < PIE o-stammer
På latin bliver PIE *o ved med at være o, men i sidste stavelse svækkes det til u.
Det, vi kender som den indoeuropæiske tematiske bøjning, eller o-stammebøjning, kaldes “anden bøjning”, men man bruger også betegnelsen “o-stammer”, for i oldlatin er temavokalen stadig o. Klassisk latin lupus hedder således lupos på oldlatin.
Ligesom på indoeuropæisk kan disse stammer være maskuline eller neutrale. Neutrum adskiller sig kun fra maskulinum i nominativ og akkusativ; i singularis er nom./akk. neutrum identisk med den maskuline akkusativ. I pluralis er nom./akk.neutrums-endelsen -a, ligesom den er i nom.sg. i de feminine a-stammer = 2. bøjning.
| ‘ulv’ m. | ‘gave’ n. | PIE | |
| Singularis | |||
| nom. | lupus | dōnum | *-os |
| vok. | lupe | – | *-e |
| akk. | lupum | dōnum | *-om |
| gen. | lupī | dōnī | (*-osi̯o); *-ī ses også i keltisk |
| dat. | lupō | dōnō | *-o-ei̯ → *-ōi̯ |
| abl. | lupō | dōnō | *-o-ad |
| lok. | (domī) | *-o-i̯ | |
| Pluralis | |||
| nom.vok. | lupī | dōna | (*-o-es > *-ōs); pron. *-oi̯; n. *-ah₂ |
| akk. | lupōs | dōna | *-ons? *-ōns/ n. *-ah₂ |
| gen. | lupōrum | dōnōrum | *-ōm erst. med *-ō-s-om fra pron. |
| dat.abl. | lupīs | dōnīs | *-ōi̯s = instrumentalis |
Den latinske “første bøjning” < PIE *ah₂-stammer
Med suffikset *ah₂ dannes femininum til de tematiske stammer; så adjektiver, der i nom.sg. maskulinum og neutrum ender på *-os og *-om, ender i femininum på *ah₂.
PIE *ah₂ bliver først til *ā, som ā på latin. De indoeuroæiske *ah₂-stammer videreføres i det, der kaldes “første bøjning” på latin (og græsk). Vi kalder dem også “feminine a-stammer”.
Latinske langvokaler burde ikke forkortes i udlyd, men det sker af en eller anden grund i de feminine a-stammers nominativ singularis.
Rester af devī- og vr̥kī-bøjningerne på latin
Devī-bøjningen er kun bevaret meget indirekte å latin, feks. som en forkærlighed for i-stammeadjektiver.
Vr̥kī-bøjningen er også kun bevaret indirekte, måske i ord some genetrix, hvor -ix muligvis kommer af *-ih₂s
Latinske r-stammer
- *ph₂-tér- > pater
- *bʰráh₂-ter-> frāter
- *mah₂-tér-> māter
- *su̯é-sor- > soror
Nominer
Ligesom germansk har latin haft initialbetoning, hvilket betød en generel svækkelse af sidste stavelse. Alligevel har latin bevaret relativt mange bøjningsendelser.
Køn/genus: Latin har, ligesom proto-indoeuopæisk, tre køn/genera: maskulinum, neutrum og femininum.
Tal/numerus: Latinske nominer bøjes i singularis og pluralis.
Kasus: Latin har seks kasus: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ. Nogle ord har også en lokativ, feks. domī ‘i huset; hjemme’
Den latinske “anden bøjning” < PIE o-stammer
På latin bliver PIE *o ved med at være o, men i sidste stavelse svækkes det til u.
Det, vi kender som den indoeuropæiske tematiske bøjning, eller o-stammebøjning, kaldes “anden bøjning”, men man bruger også betegnelsen “o-stammer”, for i oldlatin er temavokalen stadig o. Klassisk latin lupus hedder således lupos på oldlatin.
Ligesom på indoeuropæisk kan disse stammer være maskuline eller neutrale. Neutrum adskiller sig kun fra maskulinum i nominativ og akkusativ; i singularis er nom./akk. neutrum identisk med den maskuline akkusativ. I pluralis er nom./akk.neutrums-endelsen -a, ligesom den er i nom.sg. i de feminine a-stammer = 2. bøjning.
| ‘ulv’ m. | ‘gave’ n. | PIE | |
| Singularis | |||
| nom. | lupus | dōnum | *-os |
| vok. | lupe | – | *-e |
| akk. | lupum | dōnum | *-om |
| gen. | lupī | dōnī | (*-osi̯o); *-ī ses også i keltisk |
| dat. | lupō | dōnō | *-o-ei̯ → *-ōi̯ |
| abl. | lupō | dōnō | *-o-ad |
| lok. | (domī) | *-o-i̯ | |
| Pluralis | |||
| nom.vok. | lupī | dōna | (*-o-es > *-ōs); pron. *-oi̯; n. *-ah₂ |
| akk. | lupōs | dōna | *-ons? *-ōns/ n. *-ah₂ |
| gen. | lupōrum | dōnōrum | *-ōm erst. med *-ō-s-om fra pron. |
| dat.abl. | lupīs | dōnīs | *-ōi̯s = instrumentalis |
Den latinske “første bøjning” < PIE *ah₂-stammer
Med suffikset *ah₂ dannes femininum til de tematiske stammer; så adjektiver, der i nom.sg. maskulinum og neutrum ender på *-os og *-om, ender i femininum på *ah₂.
PIE *ah₂ bliver først til *ā, som ā på latin. De indoeuroæiske *ah₂-stammer videreføres i det, der kaldes “første bøjning” på latin (og græsk). Vi kalder dem også “feminine a-stammer”.
Latinske langvokaler burde ikke forkortes i udlyd, men det sker af en eller anden grund i de feminine a-stammers nominativ singularis.
| Singularis | ‘pige’ f. | |
| Nom. | puella | -ah₂ |
| Vok. | puella | -a |
| Akk. | puellam | ah₂m |
| Gen. | puellae | Ventet -ah₂-as erstattes med *-ah₂+ī fra o-stammerne |
| Abl. | puellā | *-ah₂ + d (som er ablativmærke i o-stammerne) |
| Dat. | puellae | -ah₂-ai̯ |
| Pluralis | ||
| Nom. | puellae | Ventet *-ah₂-as erstattet med pronominalt *-ai̯; som græsk ‑αι |
| Akk. | puellās | -ah₂-n̥s |
| Gen. | puellārum | -ah₂-ōm med et indskudt -r- < *s, måske fra pronominernes endelse |
| Dat./Abl. | puellīs | Uritalisk *-ais, dannet i analogi med o-stammernes -is < *-ōis. Samme analogi ses i græsk: -αις. Erstatter -ah₂-bʰ(i̯)os. |
Devī- og vr̥kī-bøjningerne på latin?
Devī-bøjningen er kun bevaret meget indirekte å latin, feks. som en forkærlighed for i-stammeadjektiver.
Vr̥kī-bøjningen er også kun bevaret indirekte, måske i ord some genetrix, hvor -ix muligvis kommer af *-ih₂s
Latinske r-stammer
- *ph₂-tér- > pater
- *bʰráh₂-ter-> frāter
- *mah₂-tér-> māter
- *su̯é-sor- > soror
- *dʰugh₂-tér er blevet erstattet af filia
| Singularis | ‘fader’m. | |
| Nom. | pater | *tēr |
| Vok. | pater | *-ter |
| Akk. | patrem | *-trm̥ |
| Gen. | patris | *-tr-es |
| Abl. | patre | *-tr-i (fra lokativen) |
| Dat. | patrī | *-tr-ei̯ |
| Pluralis | ||
| Nom. | patrēs | *-ter- i nultrin + i-stammernes *-ei̯es |
| Akk. | patrēs | *trn̥s lydret > *-ens > *-ēs |
| Gen. | patrum | *-tr-ōm |
| Dat./Abl. | patrīs | *-tr- + o-stammernes -īs < *-ōis . |